Mød Amalie. Hun er 22 år, bor i Billund har har blogget siden marts. Og så har hun i øvrigt en af de mest gennemførste blogs jeg kender til.
Hvordan kan det være, du har valgt at starte en blog?
Jeg kunne nok ikke rigtig lade være. Jeg synes det er en fantastisk måde at dele og få inspiration på, og jeg følte jeg havde noget at bidrage med!
Hvis du skal beskrive din stil med 3 ord, hvilke vil du så vælge?
Minimalistisk og med fokus på silhuet og tekstur.
Hvad studerer du?
Jeg studerer tekstil design, som er en professions bachelor, som på nuværende tidspunkt forgår på TEKO i Herning.
Hvem eller hvad inspirerer dig?
Overflader, struktur, tekstur, skygger og former er de primære elementer i mine inspirationskilder.
Hvilke blogs læser du? Og hvorfor? Du behøver ikke nævne dem alle sammen;)
Jeg læser blogs med smukke billeder, inspirerende måder at bruge tekstiler på og blogs med fokus på simple skikkelser. Jeg kan blive draget af meget, en smuk person, en kreativ sjæl eller noget helt tredje. Jeg synes at Maria bag Vanillascented er et rigtig godt eksempel på en smuk person, kreativ sjæl og en fantastisk evne til at sætte tøj sammen.
Hvilket item i din garderobe, skiller du dig aldrig af med?
Min Chanel 2.55 flapbag er et item jeg aldrig vil af med, og jeg har en romantisk forestilling om at den skal følge mig altid. For mig er det tidløst design.
Hvad står højst på din ønskeliste lige nu?
Mit næste lækre køb forestiller jeg mig skal være et råt og voluminøst smykke – ala Bjørg’s After eden Black spine ring. Den ville passe perfekt til mine hverdagskombinationer.
Hvilket af dine outfit billeder er dit yndlings?
Det er en af de svære. Fordi for mig er et yndlings outfit billede en kombinationen af et selvfølgelig lækkert outfit, men ligeså meget det at det er et lækkert billede. For mig er en helt hvid baggrund den mest optimale, der skal ikke være så meget distraherende der. I forhold til selve outfittet ser jeg gerne der er en kontrast mellem materialerne, både teksturen, udtrykket og tykkelsen generelt.
Hvad er din værste last?
Jeg er nok meget distræt.
Hvad er dit bedste beauty tip?
Uh jeg tror faktisk at mit bedste tip er ikke at gøre for meget. Min hud trives i hvert fald allerbedst med meget skånsom/næsten ingen produkter i forhold til pleje. Men et tip der måske er værd at nævne er, at jeg smøre cold creme i ansigtet hver aften – det er opstrammende, blødgørende og sikre mig en vinter uden tør hud!
Tjek Amalies blog ud lige her.







Super fedt indlæg og interview!
http://www.regitzeløkke.dk