Filmskolen i dag handler om tre toneangivende debutfilm, der tilsammen markerede starten på Den Ny Bølge (La Nouvelle Vague), en strømning i Fransk filmkunst, som havde sin storhedstid i slut 50‘erne og op igennem 60‘erne. Idéen med La Nouvelle Vague var at forny den klassiske filmstil og se kameraet som en forfatters pen. Bølgen blev startet af unge filmkritikere, der begyndte at eksperimentere med low-budget film med opfindsom brug af locations, skæv kameraføring og rå klippestil. Disse film er skabt til at blive set i biografen, så se dem gerne på den største skærm i kan finde!
About De Souffle (1960) – Jean-Luc Godard
Den unge Michel (Jean-Paul Belmondo) er på flugt fra politiet og søger tilflugt i Paris hos sin veninde og gamle elsker Patricia (Jean Seberg), der sælger New York Herald Tribune på de Parisiske gader og drømmer om at blive journalist. Jean-Luc Godards drengede charme pustede liv i den stive etablerede filmbranche ved brug af midler, der var uhørte på daværende tildspunkt, såsom håndholdt kamera og jumpshots, der springer i tid og sted. About De Souffle er både intellektuelt og visuelt stimulerende og er en glimrende start på Den Ny Bølge for de uindviede.
François Truffauts (1959) – Les Quatre cents coups
Den fine åbningscene af Eiffel tårnet er en af de mange grunde til, at denne film ikke må ses på en fedtet computerskærm. Filmen er en barsk fortælling om den unge pariser Antoine Doinel (Jean- Pierre Léaud) og autoriteterne omkring ham, der alle vil opdrage og irettesætte den misforståede teenager. Filmen bliver den dag i dag hyldet af indflydelsesrige instruktører verden over og er blevet kaldt af Akira Kurosawa som ‘one of the most beautiful films that I have ever seen’. Truffauts udvikler karakteren Antoine Doinel i fire andre film så der er rig mulighed for mere fordybelse i Truffauts univers.
Hiroshima Mon Amour (1959) – Alain Resnais
Hiroshima Mon Amour var min første introduktion til Den Ny Bølge og slog benene væk under mig med sin melankolske stemning og sit sofistikerede visuelle udtryk. Filmen er en lang poetisk samtale mellem en fransk skuespillerende (Emmanuelle Riva) og en japans arkitekt (Eiji Okada), der skilles efter en kort men intens affære. Se den hvis du bare ikke kan få nok af fransk filmpoesi og lidenskabelige kærlighedshistorier i sort-hvid.
Tjek også: Une femme est une femme (1961) – Jean-Luc Godard, L’Année dernière à Marienbad (1961) – Alain Resnais, Vivre sa vie (1962) – Jean-Luc Godard eller lær mere om Ny Bølgen i Deux de la Vague (2010) – Emmanuel Laurent.
Au Revoir!






